TV 2: Håber på genvalg til Vild med dans-dommere og værter
Der kommer en ny sæson af Vild med dans. Så meget ligger fast.
Hvem der bliver værter og dommere, er endnu ikke fastlagt, men meget tyder på, at der er genvalg til hele holdet fra årets udgave.
- Jeg vil meget gerne have Sarah Grünewald og Claus Elming som værter igen, hvis de vil, siger TV2s underholdningschef Gitte Madsen til BILLED-BLADET.
Sarah vil endnu en sæson
Og årets værtsdebutant vil hellere end gerne være med igen:
- Jeg håber at stå ved Claus' side i rigtig mange år fremover, siger Sarah Grünewald, der får store roser fra medvært Elming.
- Jeg glæder mig allerede til næste sæson. Sarah har været igennem en udvikling, hvor hun var rimelig grøn til at starte med. I finalen viste hun bare, at hun er nået meget langt, siger Claus Elming.
Gitte Madsen oplyser, at hun også gerne ser genvalg til det populære dommerhold, der alle oplyser til BILLED-BLADET, at de siger 'ja tak' til endnu en omgang Vild med dans, hvis TV 2 spørger igen.
LÆS mere i BILLED-BLADET, der er på gaden nu, og deltag i debatten på vores Facebookside ved at like os her