11. dec. 2013
Af dkeditorial

Kronprinsesse Mette-Marit trodser sygemelding

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/35793.jpg
Foto: AOP
Den norske kronprinsesse tager på job onsdag, men må dog melde fra til Nobel-fest om aftenen.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit er egentlig sygemeldt frem til 16. december.

Men allerede onsdag tager hun hul på sine forpligtelser, når hun deltager i en konference om sundhed og uddannelse.

Det skriver den norske avis VG.

Kort arbejdsdag

Norad-konferencen bliver den første opgave, som kronprinsessen er med til efter sin prolaps-operation tilbage i november.

Der bliver dog taget hensyn til kronprinsessen, der kun er tilstede på konferencen i en time.

Og Mette-Marit er bestemt ikke tilbage på fuld program, da hun netop på grund af operationen har meldt afbud til onsdag aftenens store nobel-festligheder i Oslo.

I sidste uge postede kronprinsparret det første billede af Mette-Marit efter operationen - det skete i forbindelse med, at de satte fokus på deres fond, der støtter humanitære formål.

Læs mere om: