6. feb. 2015
Af af Luise Marie Bekker

Melodi Grand Prix: Deltagerne tester scenen

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/45638.jpg
DR/DR Grand Prix på Facebook
Lige nu bliver de 10 finalesange sunget til generalprøve i Gigantium i Aalborg, inden det går løs i morgen aften.

De sidste par dage er for de 10 hold af finalister gået med øvning af koreografi på scenen, tøjprøver og ikke mindst nervøsitet!

I aften står den sidste prøve.

De 10 sange bliver sunget i Gigantium lige nu under en generalprøve foran publikum, der har købt billet til showet.

Her får publikum en forsmag på, hvad man kan opleve på TV lørdag aften – men selvfølgelig uden afstemning og resultat. Vinderen bliver først udnævnt i morgen omkring klokken 22.00.

SE BILLEDERNE: 10 års Grand Prix-vindere

Overraskelser kan ske under prøven

Tidligere er der dog sket ting og sager under generalprøven, som da Felix Smith og Julie Berthelsen faldt i vandet og blev våde fra top til tå – til stor morskab for publikum.

Da der sidste år blev afholdt generalprøve på Eurovisionen i Danmark, dukkede kronprinsesse Mary op med prins Christian og prinsesse Isabella.

LÆS OGSÅ: Grand Prix-værterns store bommert på TV

Nu kommer nerverne

Før generalprøven har grupperne og solisterne øvet sig mange gange, og hos Marcel & Soulman Group, der står for sang tre på lørdag, begyndt nerverne at melde sig efter den første tur på scenen. Marcel fortæller til DR.dk, at han havde nogle problemer med koreografien, fordi scenen var lidt højere, end han havde regnet med. Men det slår ham på ingen måde ud:

- Det er jo nu, man skal kludre i det! Jeg havde også nogle tekstproblemer, men det er jo bare min fejl. Det var så fedt at stå deroppe, fortæller han til BILLED-BLADET, og fortsætter:

- Nu kommer nerverne! De var der ikke, da jeg stod på scenen, men så snart jeg gik ned, kunne jeg mærke: ”Okay, det her er lige om lidt”.

Print din egen stemmeseddel her

Læs mere om: