TILLYKKE: Prinsesse Estelle fylder 3 år
En lille krudtugle med fuld fart på.
Sådan er prinsesse Estelle, skal man tro de nye billeder af prinsessen, som det svenske kongehus netop har offentliggjort.
Billederne er kommet i anledning af hendes treårs fødselsdag mandag, og for en gangs skyld har hun ikke den lille sløjfe i håret, som hun ofte har på på de tidligere udsendte, officielle billeder.
Det er der nu en grund til, da billederne er taget i sneen, og hun derfor har en sød strikhue på.
Prinsesse Estelle elsker sport
Prinsesse Estelle er ofte med sin mor og far ude at opleve sport, for nogle uger siden stod den på kunstskøjteløb, og så sent som i weekenden kippede Estelle med det svenske flag under skisport-VM i Falun, mens familien så stolt og kærligt på hende.
Og ugen forinden var hun på skieferie med sin mor og far i Verbier i Schweiz - på billeder kunne man se, hvor dygtig den lille prinsesse allerede selv er til at stå på ski.
LÆS OGSÅ: Så dygtig er Estelle til at stå på ski
Elsker sin kusine
Estelle er den ældste af det svenske kongepars to - snart tre - børnebørn, men der er ikke mere end to års forskel på hende og kusinen, prinsesse Leonore, som hun også flere gange er blevet fotograferet sammen med.
På det svenske kongehus' hjemmeside kan man sende den søde prinsesse en fødselsdagshilsen - du kan gøre det samme her
LÆS OGSÅ: Prinsesse Estelle heppede til skisport-VM
SE ALLE DE NYE BILLEDER AF ESTELLE I BILLED-BLADET TORSDAG