10. mar. 2015
Af af Liz Rørsig
Mille Dinesen klar til ny omgang af Rita
Mille Dinesen som Rita
Jacob Ljørring/BILLED-BLADET
Det er dejligt at være tilbage i den ternede skjorte og cowboybukserne igen, lyder det fra Mille Dinesen.
Mille Dinesen vender tilbage som hele Danmarks skolelærer Rita i den tredje sæson af TV 2-serien, der får premiere mandag den 16. marts. Skuespilleren har haft et hektisk forløb med optagelser, som afsluttes på fredag. Da BILLED-BLADET besøgte kulisserne til Islevgård Skolen – en nedlagt skole i Rødovre – lød hendes skema på mødetid klokken 6.30 i sminken og en endt arbejdsdag klokken 16.