13. mar. 2015
Af af Marianne Singer
Peter Tanev har tabt 10 kilo
Peter Tanev
Foto: Krestine Havemann
Den populære TV 2-vejrvært, Peter Tanev, har ændret livsstil.
Det var en toptrimmet vejrvært, Peter Tanev,, der mødte op til finalen af TV 2s "Danmark har talent"-show, sammen med døtrene Ella, 7, og Rosa, 12.
Han kunne fortælle, at han havde tabt 10 kilo på 10 uger ved blandt andet at ændre sin kost, så han ikke længere spiser ris, pasta, brød og kartofler.
Peter Tanev inspireret af Claus Elming
– Jeg cykler, men fandt ud af, at det ikke var nok med motion, men at jeg også måtte ændre min kost, sagde Peter Tanev til BILLED-BLADET.
Kuren begyndte efter, at hans træningsmakker, "Vild med dans"-værten Claus Elming, førte an under cyklingen, og vejr-værten fandt ud af, at vægten var for høj.