10. apr. 2015
Af dkeditorial

Dronning melder afbud til Margrethes fødselsdag

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/47593.jpg
Hanne Juul/BILLED-BLADET
Dronning Margrethes veninde, dronning Sonja af Norge, kan ikke deltage i 75-års fødselsdagen i næste uge.

Når dronning Margrethe i næste uge fejrer sin 75-års fødselsdag, bliver det uden veninden, dronning Sonja af Norge, da hun er i New York.

Her skal den norske dronning på fødselsdagen uddele en pris i sit eget navn, Queen Sonja Print Award. En pris, der overrækkes til en grafisk kunstner, og som er verdens største af sin slags.

LÆS OGSÅ: Dronning Sonja og dronning Margrethe udstiller sammen

Norge sender flotte repræsentanter

Desuden vil dronningen om fredagen være til stede ved The American-Scandinavian Foundation, hvor hun sammen med Danmarks tidligere statsminister og tidligere NATO-formand Anders Fogh Rasmussen vil modtage årets ærespris.

Den norske kongefamilie vil dog været flot repræsenteret af kong Harald samt kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, der alle er med til at fejre dronning Margrethe.

Kong Harald er med begge dage, altså både til galla på Christiansborg den 15. april, og sammen med kronprinsparret er han med til de mange begivenheder på selve dronning Margrethes fødselsdag den 16. april.

VIDEO: Prins Christian og prinsesse Isabella overraskede farmor til festen

Læs mere om: