Christian Bitz' datter: Far, du gør mange dumme ting, men jeg elsker dig
I september sidste år kom det frem, at ernæringsekspert Christian Bitz skulle skilles fra sin kone, Christine Sonne Schmidt, som han har døtrene Filippa og Bianca sammen med.
Selv om skilsmissen også var en hård omgang for hans døtre, bærer de ikke nag over for deres far.
I hvert fald har hans ældste datter serveret en sød sandhed for Christian Bitz, fortæller han til Berlingske søndag.
Christian Bitz er ærlig
På spørgsmålet: "Hvad er det bedste, en person har sagt til dig?", svarer Bitz således:
- Min ældste datter sagde for nylig: "Far, du gør så mange dumme ting, men jeg elsker dig alligevel", siger Christian Bitz og fortsætter:
- Der er sket meget i mine døtres liv det sidste års tid, og derfor betyder den betingelsesløse kærlighed mellem mine døtre og mig endnu mere. Jeg er dybt taknemmelig for, at de gang på gang får mig til at glemme alt andet end dem, siger Bitz til Berlingske.
Ny kæreste
Christian Bitz har i øvrigt fundet kærligheden igen.
Han er kærester med Lisette Bernhoft, der er medejer af møbelfirmaet Design by us.