29. apr. 2015
Af af Henrik Salling
Prinsgemalen er atter på benene
Hanne Juul/BILLED-BLADET
For første gang siden sin influenza viste prinsgemalen sig onsdag til en afskedsreception for to af hoffets medarbejdere.
Kammerherre og privatsekretær for prins Joachim, Kurt Bache, samt hofchef for prinsgemalen, Mogens Christensen, kunne onsdag sige farvel og tak for denne gang til omkring 250 gæster, som havde indfundet sig i Alexandersalen på Christiansborg.
De to herrer har begge glorværdige karrierer bag sig.
Men nu er det for alvor tid for dem begge til at trække i pensionisttøjet og nyde deres velfortjente otium.
Prinsgemalen kom som den sidste
Til at sige de to herrer tak for indsatsen var både prins Joachim og prinsesse Marie samt prinsgemalen, som siden sin influenza ikke har vist sig offentligt.
Men som den sidste af de mange gæster ankom prinsgemalen, der måtte have en støttende hånd fra en adjudant, til afskedsreceptionen.