2. maj. 2015
Af dkeditorial

Det skete da prins George blev født

Prins William, hertuginde Catherine og prins George.
Prins William, hertuginde Catherine og prins George.
Foto: AOP/BILLED-BLADET
Det tog cirka 11 timer, da hertuginde Catherinde fødte prins George.

22. juli 2013 blev hertuginde Catherine indlagt med veer klokken 5:30 om morgenen.

Hun fødte en velskabt søn klokken 16:25.

Den lille dreng vejede 3800 g og blev født på det privat fødselshospital Lindo Wing på St. Mary's Hospital i Paddington-området i London - samme sted som prinsesse Diana også fødte prins William.

Prins William med under fødslen

Den stolte far, prins William, var naturligvis med under fødslen.

Den igangværende fødsel ligner umiddelbart ovenstående, da hertuginden - helt efter planen - skal føde samme sted og med samme fødselsteam som ved den første gang.

Dagen efter fødslen, der sidst skete en mandag, blev der affyret kanonsalut for den lille prins, ligesom kirkeklokkerne over hele England bimlede for at markere fødslen af prinsen, der engang skal være konge efter sin far.

Viste sønnen frem for verden

26 timer efter fødslen fik verden så det første glimt af den lille prins, da de stolte forældre trådte ud foran hospitalet med prinsen godt svøbt i et smukt sjal.

- Det var et meget følelsesmæssigt øjeblik, sagde den stolte mor.

Forinden havde lilleprinsens bedsteforældre, prins Charles, hertuginde Camilla samt Kates forældre, alle været på besøg.

To dage efter fødslen af drengen, blev det så offentliggjort, at hans navn skulle være George.

Hans fulde navn og titel lyder: Hans konelige højhed prins George Alexander Louis af Cambridge

Læs mere om: