Imponerende: Når dronning Elizabeth åbner parlamentet
Når det danske folketingsår begynder hver den første tirsdag i oktober, er det med de voksne medlemmer af kongehuset på tilhørerrækkerne.
Når det britiske parlament åbner sker det i pomp og pragt med dronning Elizabeth med lang hermelinkåbe og den fornemste krone på hovedet - siddende på en trone af guld.
Onsdag den 27. maj skal parlamentets to kamre, Underhuset og Overhuset, åbnes igen - og det er "same procedure as every year" med gyldne traditioner, der stammer tilbage fra den 15. århundrede.
Sådan forløber åbningen af det britiske parlament:
1. Kældrene under parlamentet undersøges for bomber - en tradition, der stammer tilbage fra 1605 og Guy Fawkes' forpurrede krudtattentat, hvor han forsøgte at sprænge parlamentet i luften.
2. Medlemmerne af over- og underhuset samles (dronningen besøger kun Overhuset og har faktisk aldrig været i Underhuset.)
3. Statsregalierne bestående af den imponerende krone "The Imperial State Crown", sværdet "Great Sword of State", hatten "Cap of Maintainance" og den mange meter lange hermelinkåbe "Robe of State" samles i omklædningssalen.
Kronen kommer med egen karet til paramentet.
Dronning Elizabeth på guldtronen
4. Dronningen og hendes mand, prins Phillip, ankommer i guldkaret. Dronningen får kronen og kåben på og går i position ind i Overhuset og sætter sig på guldtronen. Også prins Charles og hertuginde Camilla er ved dronningens side.
5. En mand med tilnavnet "Gentleman Usher of Black Rod" bliver af dronningen sendt ind til Underhuset for at hente regeringen, da dronningen nærmest som tradtion ikke sætter sine royale fødder i Underhuset. "Black Rod" må dog banke på tre gange, inden han får lov at komme ind.
6. Dronningen holder en tale, der ikke er skrevet af hende selv. Den er ligesom den danske dronnings nytårstale skrevet af den siddende regering.
Dermed erklærer dronningen parlamentet åbnet.
I år vil være 64. gang, at dronning Elizabeth forestår åbningen.
Hun har kun misset to åbninger, begge gange på grund af graviditet.
Kilde: Royalista (link fjernet)
SE BILLEDERNE FRA DEN IMPONERENDE ÅBNING AF PARLAMENTET SIDSTE ÅR I GALLERIET HEROVER