Folketingsvalget afkorter regentparrets besøg på Færøerne
Dronning Margrethe og prinsgemalen har på grund af det kommende folketingsvalg været nødt til at ændre deres rejseplaner.
- Regentparrets besøg på Færøerne i juni har været planlagt længe; Hendes Majestæt Dronningen annoncerede det allerede i sin nytårstale og regentparret glæder sig til besøget. På grund af folketingsvalget er besøget dog nu afkortet med en halv dag, men heldigvis bevares de fleste programpunkter alligevel, siger Kongehusets kommunikations- og pressechef Lene Balleby til BILLED-BLADET.
Regentparret tager afsted om en uge
Det er den 15. juni, at regentparret tager på officielt besøg til Færøerne.
Her venter der parret et omfattende program, når de i tre dage er på togt med Kongeskibet Dannebrog og blandt andet besøger Suderø, Sandø, Skúvoy, Stóra Dímun og Tórshavn.