Prinsesse Marie tager til Roskilde Festival
Årets Roskilde Festival er i fuld gang.
På torsdag får den lidt usædvanlig glans over sig, når prinsesse Marie besøger Dyreskuepladsen i Roskilde.
Prinsessen er protektor for Folkekirkens Nødhjælp, der er massivt til stede på årets festival.
Prinsesse Marie skal backstage
Her samler unge nemlig pant ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde med nogle af verdens allerfattigste.
Og det er præcis det, som prinsesse Marie skal ned og se nærmere på.
Besøger starter backstage klokken 13, hvor prinsesse Marie bliver budt velkommen.
Skal også ind på festivalpladsen
Herefter går turen ind til selve festivalpladsen, hvor prinsessen skal besøge en pantbod og tale med nogle af de unge frivillige.
Desuden skal prinsessen forbi det såkaldte House og Rock, hvor hun skal høre mere om et nyt stort projekt, som Folkekirkens Nødhjælp står bag; Åbningen af en række fødevarebutikker med overskudsmad.
Efter et par timer i formodentligt godt selskab, smutter prinsesse Marie hjem igen.