Alberte Winding: At være Luna i 14 år ødelagde noget

– Jeg ville jo egentlig være popstjerne, men så blev jeg Luna fra Bamses Billedbog i 14 år, og det ødelagde nok noget. Også selv om det var sjovt. På en måde har det nok været sundt for mig, men det har også taget opmærksomhed fra popmusikkarrieren, siger Alberte til SØNDAG.

Signe Lindkvist om sin barndom: Det var da klart, at jeg blev drillet! Læs interviewet her

Farvel til selvhøjtideligheden

- Det med Luna bliver ofte nævnt som det første, når jeg skal i radio eller TV, og så tænker jeg altid, at jeg jo også har skrevet en masse sange om at blive skilt, men det kan ofte blive glemt i det helt brede perspektiv. Nogle gange er det sådan helt Ingrid og Lillebror-agtigt. Men på den anden side så tager det jo også brodden af ens selvhøjtidelighed, at man har lavet børne-TV, så kan man simpelthen ikke tillade sig at være selvhøjtidelig, siger Alberte Winding, hvis arbejdsliv også handler om at skrive ungdomsbøger og bøger til helt små børn.

Vidste du at Kaya Brüel er vokset op hos sin far? Læs interviewet på søndag.dk

Hendes musikkarriere er også delt i to

– Vi har et repertoire med børnemusik, som vi også turnerer med, men det gør vi ikke rigtigt i år, fordi den nye plade er på programmet. Og vi skal være meget tydelige med varedeklarationen, for ellers bliver publikum og koncertarrangørerne forvirrede.

Nummer et på iTunes

Tilbagemeldingerne på den nye plade har været mere markante end på de to forrige plader.

– Det er ikke sådan, at man går rundt og tænker, at det er mærkeligt, at der ikke er en, der hedder Jytte, som skriver, at hun synes, pladen er god, men når det sker, bliver man rigtig glad. Vi lagde også ud med at ligge nummer et på iTunes, lige da pladen udkom, fortæller hun til SØNDAG.

Læs hvad Alberte kan fortælle om sin berømte oldefar Jean-Paul Gaugain her

Nej tak til retro-koncerter

Alberte og bandet skal på tur landet rundt til september, og der kan man forvente sig koncerter, hvor publikum sidder ned og lytter.

Hun er ikke meget for at spille retrokoncerter, hvor der kun er plads til de gamle numre, eller festivaler, hvor interessen for fadøl kan være stærkere end musikken på scenen.

– Det er ikke, fordi vi ikke spiller vores gamle hits, for det gør vi da, men jeg laver så meget nyt hele tiden, og det skal vi også nå at spille. Jeg taler meget mellem numrene, og det bedste er, hvis jeg kan få publikum til at grine. Hvis jeg er god den pågældende aften, kan det blive helt standup-agtigt, siger hun til SØNDAG.