10. dec. 2015
Af Ulrik Ulriksen
Hertuginde Catherine lavede telefonfis i en god sags tjeneste
Hertuginde Catherine var flad af grin, da hun lavede telefonvis for at samle penge ind til velgørenhed.
En af julens sjoveste kongelige traditioner i England er, når hertugparret af Cambridge, Catherine og William, deltager som æresgæster i Londons børsmægleres særlige jule-velgørenhedsfest. På den store dag ringer mæglerne og lukker velgørenhedsaftaler i en lind strøm.
Hertuginde Catherine gav en hånd med
Også de kongelige hjælper til, og igen i år fik Catherine flere gange stukket telefonrøret i hånden, så hun med charme og højt julehumør kunne lukke den ene aftale efter den anden. Hertuginden havde det sjovt, mens hun lavede telefonfis i en god sags tjeneste. Hun var flere gange flad af grin, mens hun talte i telefon. SE BILLEDERNE: Hertuginde Catherine og prins William stråler af forelskelseGrøn heks
Det var i øvrigt heller ikke spor kedeligt at være i selskab med de mange i dagens anledning skørt og skønt udklædte mæglere. Flere af herrerne havde skiftet det normale børslook bestående af habitjakke og lange bukser ud med habit, bare behårede ben og højhælede sko, og en af de kvindelige medarbejdere bekendte kulør og kom til juleshowet som den grønne heks.Vanvittig dag Det må have svært at lade være med at trække på smilebåndet, ved synet af businesspiger med grønt hår og heksehat eller børsfyre klædt ud som Indiana Jones. Der var også mange andre vanvittige udklædninger blandt Børsens helte, og både Catherine og William nød julefesten i fulde drag.