Mie fra Juleønsket har vundet flere priser
Fra den ene dag til den anden er Marie Boda blevet et kendt ansigt i Danmark. Det skete helt præcist den 1. december, hvor hun for første gang dukkede op i TV 2's julekalender "Juleønsket", hvor hun spiller Mie.
Som en af stjernerne i årets TV 2-julekalender var Marie Boda naturligvis inviteret med til optagelserne af TV 2's store nytårsshow "TV 2 015: De største øjeblikke" i Operaen.
Marie Boda har været med i flere film
Faktisk har Marie Boda allerede medvirket i flere film og TV-programmer. Hun debuterede i 2007 i kortfilmen "Sekunder" og har siden haft roller i flere film, blandt andet "Kvinden i buret", "Sorgenfri" og "Tordenskiold".
På TV har hun medvirket i TV-serierne "Isas Stepz", "Limbo", "Julestjerner" og "Heartless".
Har vundet flere priser
Marie Boda, der er født i 1996, har trods sin unge alder allerede vundet flere internationale priser.
SE BILLEDERNE: De fandt kærligheden i 2015
For sin rolle i kortfilmen "Sekunder" modtog hun en jury-pris på Newport International Film Festival for Bedste unge skuespiller i 2009, og i 2010 fik hun prisen som Bedste skuespiller ved en kortfilmsfestival i Bruxelles i Belgien for sin rolle i kortfilmen "Anna".
Se billeder af Marie Boda i galleriet øverst i artiklen.