28. dec. 2015
Af Lisbeth Grube

Anne Louise Hassing: Stærke kvinder i ny sæson af Badehotellet

Lars Ranthe og Anne Louise Hassing.
Lars Ranthe og Anne Louise Hassing.
Foto: TV 2
Anne Louise Hassing, der spiller fru Madsen i "Badehotellet", er begejstret for den nye sæson.

Så er ventetiden omsider slut. I aften, mandag, på TV 2 kl. 20 er der premiere på sæson 3 af "Badehotellet", og ifølge Anne Louise Hassing, der har en bærende rolle som grossererfruen Therese Madsen, kan seerne godt glæde sig. Hun er meget begejstret for den nye sæson.

- Det har været ekstra fedt at indspille sæson 3 af ”Badehotellet”. Manuskriptet er rigtig godt skrevet, der er masser af stof at rive i, og fru Madsen træder mere i karakter. Det gør mange af kvinderne faktisk, siger Anne Louise Hassing.

Krisen kradser

Året er nu 1930, krisen kradser - og det kan mærkes på ”Badehotellet”. Også for grosserer Madsen, som kæmper for at komme tilbage på toppen efter fallitten sidste efterår.

- Therese plejer at være god til at tackle sin mand, men hun har også en grænse. I den nye sæson sætter Therese foden ned, siger hun.

https://imgix.billedbladet.dk/161790_2.jpg
Lars Ranthe og Anne Louise Hassing.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Forfatterparret Stig Thorsboe og Hanna Lundblad forklarer om sæson 3 af ”Badehotellet”:

- I 1930 er der stadig stor forskel på "upstairs" og "downstairs", men armbevægelserne er blevet lidt mindre hos borgerskabet, og de tjenende ånder er ikke længere så ydmyge, fortæller Stig Thorsboe.

Læs mere om: