Caroline Wozniackis jul i varmen
Caroline Wozniacki og hendes bror Patrik skal holde juledagene sammen.
– Vi mødes i Miami, hvor vi holder jul, også sammen med vores forældre. Der bliver selvfølgelig lidt træning, men det er en god tradition at prøve at være sammen, når vi nu til daglig er spredt over hele verden, sagde Patrik Wozniacki i december, da han var til bogreception for Flemming "Don Ø" Østergaards nye bog "Exit Parken".
Mødes til golf
Og måske bliver det til et møde med netop Flemming Østergaard Over There.
- Jeg fejrer jul hjemme med børn og børnebørn, og så kommer min ældste søn hjem fra USA. Og så går turen ellers til Miami for at fejre nytåret. Jeg har en lejlighed derovre. Patrik Wozniacki siger, at vi skal mødes til et spil golf, sagde Don Ø til sin bogreception.
LÆS MERE: Kronprinsesse Mary møder Caroline Wozniacki