3. jan. 2017
Af Dorte Quist

VIDEO: Et kig bag kulisserne inden dronningens tur i guldkareten onsdag morgen

Onsdag den 4. januar 2017 vil dronning Margrethe sætte sig i den smukke gamle guldkaret for at køre gennem Københavns gader til nytårskur. Kom med BILLED-BLADET på besøg i De Kongelige Stalde og se forberedelserne til karetturen.

Statskaret nr. 1. Sådan kalder medarbejderne i De Kongelige Stalde selv den 177 år gamle guldkaret, som hvert år bringer dronning Margrethe til nytårskur på Christiansborg Slot og hjem igen.

Guldkareten er kongehusets mest berømte karet, og gennem tiderne er den blevet brugt til de største bryllupper, 18-års og runde fødselsdage og statsbesøg.

Eksklusivt besøg i De Kongelige Stalde

Kom med BILLED-BLADET på et eksklusivt besøg bag kulisserne i De Kongelige Stalde og se og hør historien om den berømte guldkaret.

Er du dronning Margrethe-ekspert? Prøv vores nostalgi-quiz! (link fjernet)

Den smukke karet blev bygget til Christian 8. i 1840 og er belagt med 24-karats bladguld. Den har fire forgyldte kroner på taget og et malet rigsvåben på dørene. Indvendigt er kareten polstret, og den har plads til to personer.

SE BILLEDERNE: Dronningen og svigerdøtrene så fantastiske ud til nytårstaffel

I videoen herover, som er optaget i janaur 2016, kan man både se forberedelserne til den årlige karettur i forbindelse med nytårskuren og finde ud af, hvem der har besluttet, at kareten skal trækkes af hvide heste. Det afsløres også, hvilken fornem gave, de ansatte gav dronning Margrethe til hendes regeringsjubilæum i 2012.

NOSTALGI: Se Kong Frederik og dronning Ingrid på vej til nytårskur i 1958.

Læs mere om: