Britt Bendixen fejrer sin 74 års fødselsdag med middag
En 74 års fødselsdag er ikke noget, Britt bendixen gør et kæmpe nummer ud af, men Vild med dans-dommeren markerer dog dagen med en middag.
- Ja, jeg skal spise en god middag på restaurant sammen med nogle gode venner, fortæller Britt Bendixen til BILLED-BLADET og uddyber:
- Min søn Niclas og svigerdatter, Trine (Dyrholm, red.) skal naturligvis med. Jeg har spurgt dem, om jeg også skal invitere Axel, men det bliver for sent for ham.
Axel er Britt Bendixens barnebarn.
- Han blev syv år 4. januar og går i 0.-klasse, så han skal passe sin skole. Jeg er vild med ham, men det er klart, at han ikke kan være med, når det er om aftenen, så han bliver passet.
LÆS MERE: Britt Bendixen: Mit barnebarn springer stadig op i mine arme
Britt Bendixen lader pensionen vente
Britt Bendixen samlever, Marianne Nybo, er naturligvis også med til at fejre fødselaren.
- Ja, ja, selvfølgelig. Vi bliver en 12 i alt , og det bliver vældig hyggeligt, lyder det fra Britt Bendixen, der netop er vendt hjem fra Mexico.
- Jeg har det fint med at fylde 74, for jeg har det simpelthen super godt. Så må man bare krydse fingre for, at helbredet bliver ved med at holde, men jeg har det virkelig godt.
Pensionen den må vente.
Britt Bendixen underviser fortsat på Pejsegården i Brønshøj, der er overtaget af den tidligere Vild med dans-deltager, Ronnie Handskemager og hans mand Nikolai.
- Jeg har stadig alle mine elever, som jeg underviser. Men jeg har da droslet lidt ned og er begyndt at forkæle mig selv, fortæller Britt Bendixen, der elsker sit job og sit liv.
Se skønne og sjove billeder af Britt Bendixen i "Vild med dans" i galleriet her: