21. jan. 2016
Af Casper Nielsen

ABBA genforenet i ny restaurant i Stockholm

Agnetha Fältskog, Björn Ulvaeus, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad onsdag aften ved ankomsten til restaurantåbningen.
Agnetha Fältskog, Björn Ulvaeus, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad onsdag aften ved ankomsten til restaurantåbningen.
Fotos: AOP
”Mamma Mia – The Party” forenede for første gang siden 2008 de fire ABBA-medlemmer på scenen i Stockholm.
Mamma Mia - ABBA genforenet! Mange fans har haft det som en drøm i årevis. Onsdag aften i Stockholm gik den i opfyldelse. Sådan da. Björn Ulvaeus åbnede nemlig sin græske restaurant Tyrol på Gröna Lund i Stockholm, og alle fire ABBA-medlemmer var med til åbningen.

I nærheden af ABBA-museet i Stockholm

Men Agnetha Fältskog, Björn Ulvaeus, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad kom også på scenen for første gang i mere end syv år, skriver avisen Expressen, der var med til den store åbning af restaurant Tyrol, som ligger i nærheden af ABBA-museet i Stockholm. ABBA brød dog ikke ud i et genforeningsnummer, men at de fire superstjerner fra 1970'erne og 1980'erne var samlet, blev alligevel en historisk begivenhed. Björn Ulvaeus og Benny Andersson afslog dog over for de forsamlede medier en genforening af gruppen i mere traditionel forstand.

Tro kopi af Nikos Taverna

Til gengæld kunne sangene leve videre i "Mamma Mia - The Party", der er et restaurationskoncept, hvor gæsterne bydes indenfor i en tro kopi af den græske restaurant Nikos Taverna, hvor film- og musical-versionen af ”Mamma Mia” foregår. I restauranten bliver man opvartet af tjenere, der bryder ud i ABBA-sange, mens man selv sidder midt i festen. Og i går aftes kunne ABBA selv synge med på alle deres klassiske sange - og sige ”Thank You for the Music” på scenen bagefter.
https://imgix.billedbladet.dk/mammamia.jpg
Restaurant Tyrol
Foto: AOP

Læs mere om: