Dronning Margrethe inviterer til bal
Dronning Margrethe er vært og står i spidsen for et storstilet kongeligt bal på Christiansborg Slot tirsdag 15. marts.
Gæsterne til aftenselskabet er indbudt til kl. 19.30 og de godt 300 gæster bydes først på tre-retters middag, inden der efterfølgende er dans på de bonede gulve under de imponerende prismelysekroner.
SE BILLEDERNE: De øverste rangklasser til kur hos dronning Margrethe
Dronning Margrethe takker gæsterne for indsatsen
Det er syv år siden, at dronningen og prinsgemalen sidst inviterede til såkaldt aftenselskab for kunst og kulturlivet, hvor også en række sportsstjerner, anerkendte musikere og skuespillere er inviteret med.
Det sker fordi dronningen gerne på den måde vil takke de inviterede gæster for deres indsats og lade dem vide, at der sættes pris på deres kunst.
Ved ballet tilbage i 2009 var også kronprinsparret med til den overdådige og hyggelige fest, sammen med prins Joachim og prinsesse Marie, og alle fire ventes også at komme denne gang. Også prinsesse Benedikte har været en skattet gæst ved disse selskaber, da hun har en stor stjerne flere steder i sportsverdenen.
Påklædningen er galla, og som altid når der er bal på slottet, vil der blive danset lancier, men med seks ugers endnu inden aftenselskabet, kan de indbudte gæster endnu nå at øve sig lidt.