31. jan. 2016
Af af Hanne Rask
Amanda fra Badehotellet nød en friaften
Amalie Dollerup
Foto: Krestine Havemann.
Amalie Dollerup havde fundet tid i kalenderen til at gå i Folketeatret for at se ”Jean de France”.
- Det er min kæreste, Andreas, der har fået billetter til i dag. Han skal være med i den næste forestilling herinde, så han har inviteret mig med. Jeg glæder mig til at se, hvad de har fundet på i ”Jean de France”, sagde Amalie Dollerup, da hun lørdag gik til premiere på en moderne udgave af Holberg-stykket på Folketeatret.
Nyder friheden
Den ellers så travle skuespiller, der lige nu er aktuel i ”Badehotellet” og netop har fået en af hovedrollerne i musicalen ”Saturday night fever”, nyder at have lidt fritid ind imellem.
- Det er så dejligt, at vi som skuespillere engang imellem kan komme ind og se hinanden, så jeg glæder mig, sagde Amalie, der ikke selv har spillet Holberg før – ud over hvad hun prøvede på teaterskolen.