4. feb. 2016
Af Maria Rode Olsen
Kronprins Frederik skal til OL i Norge
Kronprins Frederik.
Foto: Lars Horn
Kronprins Frederik skal til Lillehammer for at overvære ungdoms-OL sammen med blandt andre kronprins Haakon.
I forbindelse med de olympiske lege for unge atleter rejser kronprins Frederik til Lillehammer i Norge, hvor legene bliver skudt i gang den 12. februar. Det skriver Kongehuset i den kongelige kalender, de har sendt ud til pressen torsdag eftermiddag.
SE BILLEDERNE: Kronprins Frederik udfordrer sig selv
Det norske kronprinspar, Haakon og Mette-Marit samt kong Harald og dronning Sonja skal også overvære legene. Om eftermiddagen overfærer familien en modtagelsesceremoni og om aftenen den store åbningsceremoni.
Det fremgår ikke, hvilke dele af programmet den sportsinteresserede Frederik deltager i, men mon ikke han vil være med i så meget som muligt. Uanset får han mulighed for nogle hyggelige timer i selskab med den norske kongefamilie.