TILLYKKE Prinsesse Marie: Sådan fejrer hun dagen
Så oprandt dagen, hvor prinsesse Marie kan fejre sin 40-års fødselsdag og flagene på de fire palæer på Amalienborg er fra morgenstunden gået til tops for den populære prinsesse.
Marie Cavallier kom til verden i Paris den 6. februar 1976 og voksede de første år op med sine forældre Francoise og Alain Cavallier. Forældrene gik imidlertid fra hinanden, da Marie var 11 år, og hendes mor giftede sig herefter med Christian Grassiot.
Hvem er dine TV-favoritter? Stem og vind smykker her!
Alt det og meget mere fortæller Marie om i et stort interview, som BILLED-BLADET lavede med prinsessen i sidste uge, hvor vi blev budt indenfor på Amalienborg. Og mens de mange turister knipsede løs på slotspladsen, fik vi lejlighed til at tale om en masse forskellige emner. Blandt andet om prinsessens egen rolle som mor for Henrik og Athena og rollen som bonusmor for prins Nikolai og prins Felix.
Prinsesse Marie elsker rollen som bonusmor
- Jeg har jo fået to dejlige børn og to fantastiske bonusbørn. Jeg er bonusmor. Det kan jeg godt lide at være. Min erfaring har måske hjulpet i den rolle, for jeg ved udmærket, hvordan det er at være i deres sko, når man har en bonusmor. Men jeg må sige, at jeg har været meget heldig, fortalte prinsessen.
Vi spurgte naturligvis også, hvordan prinsessen skal fejres.
- Helt privat. Det bliver ikke en stor fest. Måske når vejret bliver lidt bedre. Så kunne jeg godt tænke mig en lille fest i haven, sagde prinsessen.
Kan De godt lide at blive fejret?
- Ja. Jeg vil dog allerhelst bare være sammen med min familie og mine venner. Det er rart, fortalte prinsessen.
Send din hilsen til prinsesse Marie
BILLED-BLADET giver vores læsere mulighed for at ønske prinesse Marie tillykke med dagen. Skriv din hilsen til prinsessen på vores Facebookside her, så overbringer vi dagens fødselar lykønskningerne.
Læs i øvrigt hele interviewet med prinsesse Marie i det flotte gratis tillæg til BILLED-BLADET nr. 5, der er på gaden nu.