11. feb. 2016
Af Juliane Olsen
Flot hæder til prins Daniel
En stolt prins Daniel med hædersmedaljen.
Foto: AOP
Prins Daniel er den første kongelige siden prins Bertil, der har modtaget Det Kongelige Svenske Videnskabsakademis hædersmedalje.
Den 42-årige prins Daniel kan snart kalde sig far til to, men alt imens vi venter spændt, har han netop modtaget en ganske særlig hæder. Som den første kongelige siden prins Bertil i 1920 har han modtaget Det Kongelige Svenske Videnskabsakademis æresmedalje for sit fokus på iværksætteri. Ifølge Svensk Damtidning er det kun få mennesker igennem årene, der er blevet valgt som æresmedlemmer, men prins Daniel er nu altså en af dem. LÆS MERE: Prins Daniel afslører sødt mobilcover
Prins Daniel arbejder for unge iværksættere
Prins Daniel er blevet hædret på grund af sin indsats i forbindelse med unge iværksættere, og siden 2013 har han været involveret i IVA-projektet Prins Daniels Fellowship and Entrepreneurship Program. Det er formålet, at projektet skal bidrage til en mere gunstig iværksætterkultur og opildne de unge til at tage springet. Projektet arbejder for at fremme iværksætterkulturen hos unge, og videnskabsakademiets præsident understregede den store ære, det var at byde prins Daniel velkommen som æresmedlem.Prins Daniel har fremmet formålet
Æresmedlem hos Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi bliver man, hvis man igennem forretning eller på anden måde hos fremmet selskabets formål. Herunder ses medaljen, som den stolte prins Daniel modtog.Foto: AOP