18. feb. 2016
Af Casper Nielsen

Genoplev Morten Grunwald og Judy Gringers bankkup

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-00060494.jpg
foto: AOP
Morten Grunwald og Judy Gringer var et forrygende filmpar som ”Smukke Arne og Rosa” i midten af 1960'erne. Filmen var en forløber til ”Olsen Banden”.
Judy Gringer og Morten Grunwald har mødt hinanden mange gange i teater- og filmbranchen. Men selv i 2004, hvor øverste billede blev taget af BILLED BLADET, kunne de ikke lade være at minde hinanden om deres tid som ”Smukke-Arne og Rosa”. Det danske svar på ”Bonnie og Clyde” var begyndt allerede i 1965 i filmen ”Fem mand og Rosa”. En film som Anders Bodelsen i Information kaldte ”den første virkelig intelligente danske underholdningsfilm i årevis”. Morten Grunwald sås i rollen som gavtyven Smukke-Arne, mens Judy Gringer spillede hans kæreste Rosa – og det gjorde de så godt, at parløbet blev gentaget to år senere. LÆS OGSÅ: Nu kan du opleve Olsen Banden på museum Denne gang ovenikøbet i farver. Filmen ”Smukke-Arne og Rosa” fik premiere den 21. juli 1967 og blev en ligeså stor succes, som etteren, der var i sort-hvid. Begge film blev instrueret af Sven Methling, men de ligger på linje med Erik Ballings agentparodier med Morten Grunwalds Frede Hansen i "Slå først, Frede"-filmene - og ikke mindst Olsen Banden. VIDEO: Benny, Børge og Bøffen fik fans til at gå amok Morten Grunwald og Judy Gringer kan i filmen ses begå et muntert røveri i en bank i Nygade i København under dække af, at de indspiller en film om et bankkup. Morten Grunwald begik da også lidt af et personligt kup, idet han i 1965 vandt en Bodil i kategorien årets mandlige hovedrolle med ”Fem mand og Rosa”. Krimikomedien "Smukke-Arne og Rosa" bliver sendt torsdag aften klokken 20.40 på TV 2 Charlie - 39 år efter filmens premiere. Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Morten Grunwald
Morten Grunwald
Foto: AOP

Læs mere om: