23. feb. 2016
Af Marianne Singer
Dronning Maxima og kong Willem-Alexander besøger Bayern
Dronning Maxima og kong Willem-Alexander.
Foto: AOP
Dronning Maxima og kong Willem-Alexander er snart på farten igen med officielle rejser til først Frankrig og kort efter til den tyske delstat Bayern.
Der venter kong Willem-Alexander og dronning Maxima spændende, men også krævende rejser i den kommende tid. Lige nu slapper kong Willem-Alexander og dronning Maxima af i Østrig, hvor de er på skiferie sammen med deres døtre, prinsesse Amalia, prinsesse Alexia og prinsesse Ariane. Men allerede om knap tre uger venter en officiel rejse, når de tager på statsbesøg i Frankrig den 10. og 11. marts med fuldt program. LÆS MERE: Dronning Maxima i dansk design
Dronning Maxima i München og Nürnberg
Godt en måned senere rejser kong Willem-Alexander og dronning Maxima, ifølge det hollandske hofs hjemmeside, så til den tyske delstat Bayern på arbejdsbesøg i to dage. Kong Willem-Alexander og dronning Maxima vil gæste både München og Nürnberg. Formålet er at styrke forbindelsen mellem Holland og Bayern. Hvert år besøger kong Willem-Alexander og dronning Maxima en eller flere tyske delstater med fokus på de økonomiske relationer. Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!