Thomas Hwan fra "Bedrag" er en god kæreste
Thomas Hwan, 33 år, er ikke bare kærlig og omsorgsfuld som politimanden, Alf, i TV-serien "Bedrag". Det er han så sandelig også privat, forsikrer hans kæreste og kollega, Johanne Louise Schmidt.
- Ud over at jeg synes, at Thomas er utrolig smuk og meget tiltrækkende, så er han også et ufattelig humoristisk menneske med begge ben plantet på jorden. Han er interesseret i verden og det samfund, vi lever i, så han er altid god at have en samtale med, siger den 32-årige skuespiller, der også snart er aktuel i en krimi.
Johanne Louise Schmidt spiller vicekriminalkommissær Carl Mørcks sekretær, Rose, i den tredje filmatisering af en Jussi Adler Olsen-roman "Flaskepost fra P", der har biografpremiere på torsdag.
Hjemme ved middagsbordet har hun og Thomas altså masser at snakke om, og selvfølgelig nørder de også igennem med deres skuespilleri.
Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!