3. mar. 2016
Af Juliane Olsen
Silas Holst og Johannes Nymark på scenen sammen
Foto: Birger Storm
Ægteparret Silas Holst og Johannes Nymark går den 10. marts sammen på scenen, når musicalen ”Hairspray” har premiere i Tivoli.
Premiere-spændingen er allerede begyndt at melde sig hos det stjernebeklædte hold bag musicalen ”Hairspray”. Det var tydeligt, da BILLED-BLADET var inviteret til pressemøde blot en uge før den store dag, som bliver taget i stiv arm. - Jeg bliver ikke dødsens nervøs for premieren, for forhåbentligt har vi nået at gennemprøve det, siger Johannes Nymark, der har rollen som teenagestjernen Link Larkin. LÆS MERE: TILLYKKE: Johannes Nymark fylder 30 år
Martin Brygmann spiller kvinde
Han får følge af en lang række store navne som Julie Zangenberg, Morten Kjeldgaard, Martin Brygmann, Lene Nystrøm, Caroline Henderson og Jesper Lohmann. Som et humoristisk indslag har Martin Brygmann fået rollen som barmfager kvinde med karakteren Edna Turnblad. ”Hairspray” har premiere den 10. marts i Tivolis Koncertsal, og det er første gang, at Johannes Nymark og Silas Holst er på scenen i samme musical.Silas Holst eksperimenterer
- Det er dejligt ikke at spille hovedrollen, for det gør, at jeg kan eksperimentere mere med karakteren, siger Silas Holst om rollen som den smarte TV-vært Corny Collins. På nuværende tidspunkt er der solgt 53.000 billetter til forestillingen, der foregår i 1960’ernes swingende USA. Spilleperioden er derfor blevet udvidet til slutningen af april, hvorefter forestillingen fortsætter i Jyske Bank Boxen i Herning fra 18.-22. maj. Se video fra onsdagens møde med "Hairspray"-holdet her.Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!