Jørgen de Mylius har nok flyttet kanal. Men lytterne finder ham stadig, for om det er DRs FM-kanal P4 eller DRs DAB-kanal P5 er Mylle nemlig stadig den samme.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her! Danmarks mest ikoniske radio-dj, Jørgen de Mylius, som i dag lørdag 5. marts fylder 70 år, bestemmer nemlig selv, hvad han spiller i sine programmer. Hans smag er med tiden smittet af på en stor lytterskare, der trofast har fulgt ham, siden han vandrede ind i radiohuset på Rosenørns Allé den 29. januar 1963, og til chefernes store fortrydelse insisterede på at spille musik af et populært engelsk band, der hed The Beatles ...
Mylle har skrevet hit-musik
Jørgen de Mylius blev født på Frederiksberg, er matematisk student fra Østre Borgerdyd Gymnasium i 1964, og færdiggjorde en uddannelse som journalist i 1968. Mylle arbejdede også som radiojournalist i USA, Japan, Frankrig og Luxembourg, indtil han i 1977 begyndte at arbejde i TV-afdelingen af DR. Det var navnlig som vært ved det danske Melodi Grand Prix, han gjorde sig bemærket. Men senere fik han også en lang række andre musikprogrammer, såsom Eldorado, Stardust, Musikboxen og Pop-quiz. Jørgen de Mylius har skrevet biografier om Cliff Richard, Elvis Presley og Jodle Birge. Han har også leveret sangtekster til Tommy Seebach, Birthe Kjær, Bamses Venner, Dorthe Kollo og gruppen Kandis’ Giro 413-klassiker ”En lille ring af guld”.
Far til fem
Privat er Jørgen De Mylius far til fem. Han har døtrene Rose og Camill med tandlæge Inger de Mylius, som han blev gift med i 2003. Louise, Sofie og Oliver har han fra sit første ægteskab med Jytte de Mylius, som han blev skilt fra efter næsten 30 års ægteskab. I 2013 blev Jørgen De Mylius udnævnt til Ridder af Dannebrog af Dronning Margrethe. - God popmusik kan føre til meget, sagde Jørgen De Mylius til BILLED BLADET i den anledning. Han modtog også årets ærespris ved BILLED BLADETs store TV guldfest i 2014.