Amalie Dollerup efter Badehotellet: Folk er supersøde
TV-serien "Badehotellet" har henrykket TV-seere i hobetal, og det kan skuespilleren Amalie Dollerup mærke. Hun spiller Amanda i "Badehotellet" og er i øjeblikket aktuel i musicalshowet "I Love Musicals 2".
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Sammen med Maria Lucia, Preben Kristensen og Søren Launbjerg har Amalie Dollerup for nyligt haft premiere på showet i Aarhus, hvor hun blev genkendt.
SE BILLEDERNE: Kom med bag kulissen på sidste afsnit af Badehotellet
- I stormagasinet Salling udbrød en dame: "Nej, det er jo den smukke kvinde, som jeg har fulgt mandag efter mandag. Aj, undskyld, jeg måtte bare sige det". Så folk er bare supersøde, fortæller en glad Amalie Dollerup til BILLED-BLADET.
"I Love Musicals 2" er på turné de følgende uger og slutter 18. marts i Grenå.