8. mar. 2016
Af Pia Meisner

Troels Kløvedal besøger dronning Anne-Marie i Grækenland

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/163308.jpg
Foto: Finn Hageman / TV 2
Dronning Anne-Marie og kong Konstantin byder Troels Kløvedal velkommen ombord på deres sejlskib Afroessa.

I rejseprogrammet "Nordkaperen i Grækenland" på TV 2 Fri udforsker Troels Kløvedal det græske ø-hav med sit legendariske sejlskib Nordkaperen. I aftenens afsnit besøger den gamle eventyrer dronning Anne-Marie og hendes mand, kong Konstantin, ombord på deres yacht Afroessa.

Anne-Maries fødselsdagsgave fra Konstantin

Det græske kongepar har slået sig ned i byen Porto Heli på Peloponnes, hvor Nordkaperen har lagt til.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Her bor dronning Anne-Marie og kong Konstantin i en dejlig villa, men de nyder også at opholde sig ombord på deres smukke, gamle træskib, som var en fødselsdagsgave fra Konstantin til Anne-Marie i anledning af hendes 60-års fødselsdag.

Konstantin vandt OL-guld

Afroessa har sin faste plads i havnen i Porto Heli, og der går næppe en dag uden at familien er ude at sejle. Kong Konstantin vandt i 1960 guld ved OL i dragesejlads, og sejlads har altid været hans hobby. Den har han givet videre til Anne-Marie, og parret samler ofte familie og venner ombord på skibet.

https://imgix.billedbladet.dk/163313a.jpg
Foto: Finn Hageman / TV 2

Så der er masser at snakke om for Troels Kløvedal og de kongelige værter, inden Nordkaperen sejler videre mod Kap Sunion på Attikahalvøen, Piræus og Athen. Se med i aften, tirsdag, kl. 21.15 på TV 2 Fri.

Læs mere om: