16. mar. 2016
Af Trine Larsen

Preben Kristensen for syg til hofbal

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-47215.jpg
foto Birger Storm
Skuespiller Preben Kristensen måtte i sidste øjeblik melde afbud til dronning Margrethes bal.

Kronprinsesse Marys frisør, Søren Hedegaard, kom alene til hofballet på Christiansborg Slot, for gemalen, skuespiller Preben Kristensen, måtte få timer før festen melde afbud på grund af sygdom.

I flere dage havde den populære skuespiller kæmpet med forkølelse, der havde sat sig på stemmen, og tirsdag morgen var stemmen næsten væk.

Preben Kristensen: Det er brandærgerligt

- Det er selvfølgelig brandærgerligt at gå glip af sådan en fantastisk fest og en rigtig sur fornemmelse at sidde hjemme i stuen og se alt det, jeg gik glip af på TV, siger Preben Kristensen til BILLED-BLADET.

Dejligt påske-tilbud på BILLED-BLADET. Læs mere her!

- Det er en stor ære at blive inviteret, og jeg havde virkelig glædet mig og endda øvet lancier i flere dage, fortsætter Preben Kristensen her dagen derpå, stadig med ret slidt stemme.

På scenen med Maria Lucia og Amalie Dollerup

- Jeg krydser fingre for, at det stadig bliver bedre, for jeg skal optræde i Aalborg Hallen i aften (onsdag) med kollegerne Maria Lucia, Amalie Dollerup og Søren Launbjerg med koncerten "I Love Musicals", men stemmen er stadig ikke god, selvom jeg får medicin og behnadling.

- Derfor kunne jeg heller ikke forsvare at tage til hofbal. Hvis man tager afsted, må man jo tale med folk, og det havde stemmen ikke holdt til. Og så havde jeg været tvunget til at melde fra i aften, og dét kan jeg ikke byde publikum og mine kolleger. - Så må hofbal være hofbal, selvom det ærger mig mig frygteligt!

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Læs mere om: