24. mar. 2016
Af Casper Nielsen

Morten Grunwald: Griner stadig af Olsen Banden

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20160317lho3497.jpg
FOTO: Lars Horn
Morten Grunwald afslørede ved åbningen af et nyt Olsen Banden-museum, at han gerne ser med, når filmene sendes i TV. – Men jeg kan ikke huske dem fra hinanden. For mig er det en lang film, siger han.
Morten Grunwald har som Benny fået nationen til at grine højlydt, når han som Olsen Bandens dummepeter i de gule sokker tripper omkring efter bandeleder Egon med sine smarte bemærkninger.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

I aften, Skærtorsdag, sender TV2 den fjerde film i serien ”Olsen Bandens store kup” fra 1972, og som Morten Grunwald sagde, da han for nylig åbnede det nye Olsen Banden-museum i Viborg, ser han selv gerne med.

Morten Grunwald griner af Balling og Bahs

- Når de kører i TV ser jeg dem. Det er skidegodt, og jeg griner også når Balling og Bahs lige rammer noget. Jeg kan ikke huske dem fra hinanden. For mig er det som en lang film, sagde Grunwald. I ”Olsen Bandens store kup” kan han og seerne bl.a. grine af Egons plan om at røve en pengetransport. Det kræver 25 kræmmerhuse, en flok ænder, en pølsevogn, et stopur og en skærebrænder.

Læs mere om: