Adam og James Price jagter egnsretter: Fantastisk for en storbyrotte
Adam Price og hans storebror James Price er vokset op i København, og derfor nød de to madelskere at drage rundt i landet i campingvogn i ”Spise med Price – egnsretter II”.
- Det var fuldstændig fantastisk at komme rundt til andre dele af Danmark end normalt, når nu man er en storbyrotte som jeg, siger Adam Price til BILLED-BLADET.
Tilbud på BILLED-BLADET – klik her!
DR1-programmet har premiere i aften, torsdag, og her besøger brødrene Price Dragør og Sejerø for at smage på lokale egnsretter.
Brødrene Price besøger fødevarehelte
I modsætning til programserien, der blev sendt i april sidste år, så handler den nye sæson ikke kun om egnsretter.
- Denne gang tager vi også fat i fødevarehelte. Det er folk rundt om i landet, der laver rigtig gode produkter som for eksempel mælk og bruger det i deres retter, forklarer Adam Price.
”Spise med Price – egnsretter II” er en serie på seks programmer, og det første har altså premiere på DR1 Skærtorsdag kl. 20.00.