Susanne Bier holdt premiere i Hollywood
Susanne Bier gav den hele barmen, da hun indtog Hollywoods røde løber. Den Oscar-vindende danske instruktør havde forleden premiere på sin nye TV-serie ”The Night Manager” i DGA Theatre i West Hollywood.
Og det blev markeret med store smil og i en dybt nedringet drøm af en kjole, designet af Jesper Høvring.
Mens kæresten Jesper Vinge Leisner indtog Grøften i Tivoli i København, og gav den hele armen med sit Tivoli TAM TAM-hold, gjorde Susanne Bier en flot figur i Hollwood.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Stjerner med Susanne Bier
“The Night Manager” – som Bier har sat i scene - er en engelsk-amerikansk TV-serie med Tom Hiddleston, Hugh Laurie, Olivia Colman, David Harewood, Tom Hollander and Elizabeth Debicki i hovedrollerne. Den er baseret på romanen af same navn fra 1993 af spionforfatteren John le Carré, men er blevet opdateret til nutiden.
TV-serien på seks episoder gik i luften i Storbritannien den 21. februar, men i USA begynder den først den 19. april 2016, og det skulle Bier naturligvis markere.
Herhjemme får den nu anmelderroste serie premiere søndag 17. april kl. 20 på DR1.