Dronning Margrethe hyldede Karen Blixen
Boganis-salen på Rungstedlund var fyldt til bristepunktet, da dronning Margrethe ankom som dagens hædersgæst.
Majestæten skulle uddele Rungstedlundprisen og hun havde uden tvivl set frem til et gensyn med Karen Blixens hjem i Rungsted i Nordsjælland.
VIDEO: Dronning Margrethe og prins Henrik fik varm velkomst med fakler
Dronning Margrethe fan af Karen Blixen
Prisen gik i år til Jette Baagøe, som i mange årtier har stået i spidsen for en anden kulturel institution, Jagt- og skovbrugsmuseet, som er et af landets fornemste formidlere af skovens historie og ikke mindst Danmarks stolte jagttraditioner. En beskæftigelse som Karen Blixen selv holdt meget af.
Dronning Margrethe er selv en stor fan af Karen Blixen og bestyrelsesformanden for Rungstedlund, Jørn Lund, ville da også gerne vide om dronningen selv havde mødt fru Blixen. Det havde hun nu ikke.
Efter uddelingen mødtes dronning med dagens prismodtager og de indbudte gæster kunne nyde et glas i museumscafeen.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!