SE BILLEDERNE: Det hollandske statsbesøg var en kjolefest
Da Hollands nye kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima besøgte Danmark sidste år, blev der også fremvist det flotteste indenfor kjolekunsten på Christiansborgs bonede gulve, ligesom der formentlig vil i aften, når dronningen inviterer til gallamiddag for det mexicanske præsidentpar på Fredensborg Slot.
Dronning Margrethe bar dengang for første gang en helt ny lyseblå gallakjole fra skrædder Birgitte Thaulow. Kjolens overstykke var broderet med hundredevis af peler, mens skørtet gemte på et væld af hemmelige læg, som gav et stort brus i kjolen, når dronningen gik.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Dronning Maxima genbrugt sin koboltblå kroningskjole fra 2013, der var skabt af den hollandske designer, Jan Timiniau. Corsagekjolen havde en blondetop, der var skabt af nogle af de smukkeste perlebroderede blonder, der længe er set.
Kronprinsesse Mary i elfenbensfarvet silkecrepe
Kronprinsesse Marys elfenbensfarvede og meget smukke gallakjole i tungt silkecrepe var draperet med et lag silkeorganza fæstnet til skørtet, der havde fået ekstra fylde med flere lag silkeorganza. Kjolen var skabt af designeren Birgit Hallstein.
SE BILLEDERNE: Prinsesse Marie lyser op i lyst
Prinsesse Maries sølvgrå kjole fra Rikke Gudnitz var todelt med et stramt skørt i silkesatin, der mundede ud i et havfrueslæb. Kjolens overdel var skabt af perlebroderet fransk blonde og syet med et lille skød, der bagtil fremhævede nederdelens slæb.
Prinsesse Benedikte var som altid elegant og modebevist i sin syrenfarvede silkeduchesserobe med mønster i silken. Kjolens ærmer og det brede bælte i livet var af glat silke og gav en flot effekt til kjolen.