18. apr. 2016
Af Juliane Olsen
SE KLIPPET: Der kommer en dag-børnestjerner roser Søren Sætter-Lassen
Foto: Birger Storm
De drenge, der har fået rollerne som Godhavnsdrengene i filmen ”Der kommer en dag”, har stor ros til blandt andre Søren Sætter-Lassen.
Det er en barsk fortælling, disse drenge har sagt ja til at omsætte til lærredet, men de har gjort et eminent stykke arbejde.
Børnestjernerne, der spiller Godhavnsdrengene i den nye danske film ”Der kommer en dag”, har alle været begejstrede for at spille med i filmen. Især har de masser af ros til det stjernebesatte hold af voksne skuespiller, som de har fået lov at arbejde sammen med. LÆS MERE: Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl strålede ved gallapremiereSkuespillerne er seriøse
- De er meget seriøse i det. De lever sig rigtig meget ind i rollen. De går måske en måned eller to før og forbereder sig til rollen, lyder det i et videoklip i forbindelse med premieren. Her har filmekspert Søren Høy sat drengene i stævne til interview på vegne af videoudlejningskæden Blockbuster, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe. Især bliver 60-årige Søren Sætter-Lassen fremhævet som en af de skuespillere, der har været særlig god at arbejde sammen med.Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!
Oplevelsen har været hård Ud over ham medvirker også Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl, Lars Ranthe og Solbjørg Højfeldt i de fremtrædende roller. I forbindelse med filmen har drengene blandt andet mødt de virkelige Godhavnsdrenge Poul-Erik Rasmussen, Ove Hansen og Arne Roel Jørgensen. Det har været en hård oplevelse for de unge skuespillere, men samtidig også det der har givet dem en forståelse for rollen.