Dronning Margrethe fik endelig sin fødselsdagsgave
Dronningen modtog tirsdag Nationalmuseets 75-års fødselsdagsgave med lidt forsinkelse. Det store maleri, som kunstneren Lars Physant har skabt, har nemlig været udstillet i Nationalmuseet siden majestætens halvrunde fødselsdag i april 2015.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Dronning Margrethe sad model fire gange til portrættet, der viser majestætens arkæologiske interesser. På billedet sidder dronningen i sit yndlingslæsehjørne på Fredensborg Slot med en opslået bog i skødet.
Dronning Margrethe bærer smykker med symbolsk betydning
Bag dronning Margrethe hænger et maleri, der forestillier oversigtsplanen over Jellinge og med symboler for de vigtigste arkæologiske fund i Danmark. På bordet står også én af Danmarks vigtigste arkæologiske skatte, nemlig Jellingebægeret, som blev fundet i en af de gravhøjene i Jellinge i 1820, ligesom dronningen bærer smykker som symboliserer arkæologiske fund - Fyrkat og Trelleborg, som øreringe, mens brochen er formet som Aggersborg.
Maleriet er sat sammen af 12 malerier, der i princippet kunne være 12 malerier i sig selv. Titlen på portrættet er "At skabe billeder af billeder".