Dronning Elizabeth 90 år: Sådan fejrer BILLED-BLADET den store dag
I dag bliver dronning Elizabeth 90 år, og i denne uges BILLED-BLADET, der allerede udkom onsdag på grund af Store Bededag, ser vi tilbage på monarkens liv i en række fantastiske billeder.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Temaet om dronning Elizabeths liv spænder over både krig, kærlighed, kroning, familieforøgelser og tragiske dødsfald:
Elizabeth Alexandra Mary kom til verden den 21. april 1926. Som den tredje i rækken af tronarvinger efter sin onkel og far var der ingen, der havde regnet med, at Elizabeth 90 år senere ville være Storbritanniens længst regerende monark.
Hun var datter af hertugparret af York, prins Albert og prinsesse Elizabeth, og de første 10 år af sit liv boede hun med sin mor, far og lillesøster Margaret Rose i hjemmet i centrum af London.
I 1936 ændrede familiens liv sig drastisk, da kong Edward VIII abdicerede fra tronen. Tidligere på året var den gamle kong George V død, og Elizabeths onkel Edward havde overtaget magten. I december 1936 valgte han dog at forlade sit embede som konge for at gifte sig med den fraskilte amerikaner Wallis Simpson. Lille Elizabeths far, prins Albert, blev derfor udråbt til konge af Storbritannien under navnet George VI, og prinsesse Elizabeth blev tronarving.
Barndomsårene var for prinsesse Elizabeth fulde af smil og lykke. I 1940 nåede 2. Verdenskrig, der var startet året forinden, for alvor til England, og det ændrede livet for alle.
Prinsesse Elizabeth og hendes lillesøster blev sendt til Windsor Castle, hvor de tilbragte de fleste af krigsårene.
Der var først tale om at evakuere prinsesserne og dronningen til Amerika, men det ville dronningen ikke høre tale om…
Læs resten af det store dronning Elizabeth-tema i BILLED-BLADET nr. 16, der er på gaden nu.