23. apr. 2016
Af af Casper Nielsen
TILLYKKE: Lone Hertz fylder 77 år
Lone Hertz og Dirch Passer.
Foto: DR/BILLED-BLADET
Skuespilleren Lone Hertz fejrer fødselsdag i dag, og hun holder stadig foredrag om "Frøken Nitouche".
Lone Hertz kan i dag fejrede sin 77 års dag – med mange store løste opgaver bag sig. Hun begyndte som 'Lommer-pige' på ABC-Teatret, har spillet mange store roller på såvel Aveny-Teatret og Det kgl. Teater og har ved siden af den kunstneriske karriere været direktør for Bristol Teatret og Aveny-Teatret - begge steder sammen med Malene Schwartz - og rektor for Statens Teaterskole 1984-90. Lone Hertz har i flere år turneret med foredrag om bl.a. livskvalitet og tro og har engageret sig i humanitære projekter. - Men det første folk spørger om, når jeg holder foredrag er altid ”Frøken Nitouche”, har Lone Hertz for nylig sagt til BILLED BLADET.
Lone Hertz og DIrch passer gik rent hjem
Lone Hertz spillede rollen i som kloster-eleven i filmversionen fra 1963, sammen med legendariske Dirch Passer, og den gik rent hjem. Men Lone Hertz var nu også var glad for at vise spændvidden af sit talent i Herman Bang-filmatiseringen "Tine" fra 1964 - den handler om en ung pige der forelsker sig i en dansk soldat under krigen i 1864, og den rolle gav hende en Bodil. Lone Hertz taler gerne om filmene dengang: - Mine nyeste tilbud er "Fra Frøken Nitouche til Foredragsholder", som handler om mig selv - og "Viljen til at ville, giver Evnen til at kunne - hvis vi får Lov" - om socialpolitik, oplyser Lone Hertz således på sin hjemmeside. Privat er Lone Hertz mor til skuespilleren og teaterdirektøren Steen Stig Lommer, som hun fik med teaterdirektøren Stig Lommer. I 1962-75 var hun gift med skuespilleren Axel Strøbye som hun også fik to børn med, Thomas Strøbye og Michäela Strøbye. Med afdøde Sven Lindhart har hun datteren Maria Lindhardt.Lone Hertz.
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
BILLED BLADET ønsker stort tillykke til Lone Hertz.