TILLYKKE: Mikkel Boe Følsgaard fylder 32 år
Mikkel Boe Følsgaard kan i dag fejre sin 32-års fødselsdag, og han kan passende benytte lejligheden til at knibe sig selv i armen, for han har i løbet af kun fire år oplevet en kometkarriere, der har sendt ham helt op blandt de største stjerner i dansk film.
Vandt fornem pris
Han var ikke engang færdiguddannet fra Statens Teaterskole, da han i 2012 vandt en Sølvbjørn ved filmfestivallen i Berlin. Han fik prisen for bedste mandlige hovedrolle for sin pragtpræstation som den vanvittige Christian 7. i "En kongelig affære". Samme rolle indbragte ham herhjemme både en Bodil og en Robert.
Siden er det bare gået slag i slag for Mikkel Boe Følsgaard, der sidste år også fik en Robert for bedste mandlige birolle for sin præstation som Emil i TV-serien "Arvingerne".
LÆS MERE: Mikkel Boer Følsgaard - Min søn er det vigtigste
Spillede bryggeren Carl Jacobsen
Han fik smag for skuespil, da han som dreng medvirkede i TV-serien "Bryggeren" fra 1996, hvor han spillede bryggeren Carl Jacobsen som barn.
Tillykke til dansk film og TV's nye store stjerne.
Mors dag: Glæd din mor i 6 eller 12 uger og få 2 biografbilletter