VIDEO: Kronprinsesse Mary: Jeg så smerten i deres øjne
Kronprinsesse Mary blev budt op til dans af en gruppe helt særlige kvinder i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou. Mary viste, at hun bestemt mestrede at bevæge sig perfekt til de lokale vestafrikanske rytmer i Delwende-centret, hvor ofre for heksejagt søger tilflugt for at redde deres liv.
Kronprinsessen besøgte desuden Schiphra Hospitalet, der behandler kvinder med alvorlige fødselsskader. Mary, der både i Delwende og på hospitalet var i selskab med udenrigsminister Kristian Jensen, talte med flere af de indlagte patienter inde på deres stuer og fortalte efterfølgende om det vigtige møde med de hårdtprøvede kvinder.
Se kronprinsessen danse med Burkina Fasos mest forfulgte kvinder, og hør Mary fortælle om mødet med de kvindelige patienter på Schiphra Hospitalet.