Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på banen i Bella Center
Kvindekonferencen Women Deliver i Bella Center blev onsdag morgen indledt med, at kronprinsse Mary og kronprins Frederik sammen deltog i en event med fokus på kvinder i sportens verden.
Morgengymnastik og taler
Dansk Idræts Forbund stod sammen med den Internationale Olympiske Komite bag begivenheden, der blandt andet bød på morgengymnastik og taler.
Kronprinsen var på talerstolen og kom ind på, hvor vigtigt det er, at kvinder har ligeså gode muligheder som mænd for at dyrke sport. Og sådan er det heldigvis i Danmark.
Kronprinsesse Mary var tydeligt meget begejstret for sin mands tale, der blev leveret perfekt på engelsk.
Meldte sig ind i kvindekampen
Kronprinsparret samarbejde var bestemt vellykket, og de mange konferencedeltagere, som oplevede Mary og Frederik på banen i Bella Center sammen med Women Deliver-direktør Katja Iversen var imponerede af de danske profiler.
Mary har ganske vist fået mest opmærksomhed på Women Deliver, men onsdag morgen meldte kronprinsen sig altså for alvor ind i kvindekampen.