TilLYKKE: Lene Nystrøm og Søren Rasted fejrer 15-års bryllupsdag
Faktisk var der ingen, der anede, de var kærester, så da nyheden slap ud om, at de to stjerner fra popbandet Aqua havde giftet sig hemmeligt i Las Vegas i denne weekend for 15 år siden, kom det bag på de fleste.
Til gengæld var der intet hemmeligt over begivenheden, da Lene Nystrøm og Søren Rasted nogle måneder senere besluttede sig for at blive lovformeligt viet ved et romantisk bryllup i Blovstrød kirke i Nordsjælland.
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Bruden var forsinket
- Jeg er meget spændt på, om hun kommer, sagde en lettere nervøs Søren Rasted, der var ankommet til kirken på en Harley Davidson-motorcykel. Bruden var nemlig 20 minutter forsinket, da hun endelig steg ud af en flot Rolls Royce - iført sin smarte, lårkorte kjole fra Kendt i Nansensgade. Efter den smukke vielse blev de 150 gæster kørt til Sauntehus, hvor der blev festet til den lyse morgen.
Siden blev den lille familie forøget - først med datteren India i 2004, og sønnen Billy kom til i 2006.