Eddie Skoller: Jeg var for dominerende
Eddie Skoller, der bliver 72 år om halvanden uge, erkender i dag, at hans hang til kontrol kostede ham ægteskabet med Sissel Kyrkjebø. Han ville bestemme for meget og opdagede i løbet af deres samliv ikke, at den norske sangstjerne udviklede sig fra en ung pige på 20 år, der var afhængig af sin 25 år ældre mands råd og vejledning, til en selvstændig kvinde.
De blev skilt i 2004 efter 11 års ægteskab og har sammen døtrene Ingrid, 20 år, og Sarah, 16 år.
LÆS OGSÅ: Eddie Skoller lancerede selvbiografi for fuld musik
De bor begge i København, mens Sissel er flyttet hjem til Norge og har giftet sig igen med en advokat.
Det var hende, der forlod Eddie Skoller, og han har aldrig fået nogen forklaring.
- Nej, vi taler sammen i dag, men aldrig om dét, siger Eddie Skoller, som var hårdt ramt af skilsmissen.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Men set i bakspejlet har han fundet sin egen forklaring på, hvorfor det skete.
- Jeg er en ”plejer”-mand, der helst gør, som vi altid har gjort. Så jeg opdagede ikke rigtig, at tingene ændrede sig. At Sissel blev ældre og kunne tage ansvaret selv, og at jeg ikke mere skulle bestemme så meget. Der er lettere i dag, hvor jeg har Dorrit, som helt er min ligemand, hvad dominans angår. Hun er en klog og empatisk kvinde... og min soulmate, siger han, mens hele ansigtet smiler og kniber øjnene sammen i et varmt blik.
Til sommer skal Eddie Skoller giftes med Dorrit Elmquist, 55 år, som han har været kæreste med i ni år, og som han købte hus sammen med i efteråret.
Læs stort interview med entertaineren i det nye nummer af BILLED BLADET, som du kan købe fra i dag.