25. maj. 2016
Af Marianne Singer
SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Mary legede løs
Kronprinsesse Mary havde en herlig tid sammen med en masse søde og livlige børn, da hun var med til at præsentere Mary Fondens antimobbeprogram "Fri for Mobberi" for vuggestue- og dagplejebørn.
Kronprinsesse Mary både sang, puttede "Fri for Mobberi"-bamser, fangede sæbebobler og hoppede med, da hun mødte søde vuggestue- og dagplejebørn i Vallensbæk. Sammen med generalsekretær i Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm, var kronprinsesse Mary på besøg i først legestuen Sydstjernen og derefter Daginstitutionen Stien for at lancere Mary Fondens antimobbeprogram "Fri for Mobberi" til vuggestuer og dagpleje. Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til! De mange hyggelige og lærerige aktiviteter fik også flere gange latteren frem hos kronprinsesse Mary, der hele tiden var i tæt kontakt med børnene. "Fri for Mobberi" er et antimobbeprogram, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Det er allerede en stor succes i både børnehaver og 0.-2. klasser.