Prins Oscar satte gang i guldvuggen
Der var virkelig gang i den indledningsvis på kungliga tlottet, hvor prins Oscar og hans familie samt gæster fortsatte dåbsfesten efter den kirkelige højtidelighed i slottskyrkan.
Prins Oscar faldt ikke i søvn med det samme
Dåbsbarnet blev lagt i den traditionelle guldvugge.
Her hyggede han sig, mens gæsterne med gaver ankom til dåbsfrokosten.
I modsætning til mange andre kongelige, svenske dåbsbørn før ham, faldt Oscar ikke lige med det samme i søvn. Tværtimod.
Han sprællede og sprudlede, så der var god gang i guldvuggen. På den måde fortsatte den kære hovedperson de gode takter fra selve ceremonien i slottskyrkan, hvor han opførte sig eksemplarisk.
Prins Nicolas faldt i søvn
Prins Oscar havde det skønt i den fornemme Karl XV's vugga, der blev lavet tilbage i 1826 og i sin tid blev brugt i hverdagen til prins Karl og sidenhen til hans to brødre.
Den smukke paradevugge blev også brugt til prinsesse Madeleines dåb samt til prinsesse Leonores og prins Nicolas' dåb. Netop prins Nicolas fik sig sidste år en skøn middagslur, da han blev lagt ned i guldsengen efter at have grædt i Drottningholms slottskyrka, hvor seneste royale dåb før Oscars fandt sted.